Universets engle | BOGANMELDELSE

Bedømmelse: 💗💗💗🖤🖤

Til alle dem der elsker filmen "A Beautiful Mind".



Resume:

"Universets engle" er en islandsk roman af Einar Már Guðmundsson. Vi ser Pauls liv blomstre og visne med det islandske landskab som hans følgesvend. Igennem barndommen med drengestreger, teenageårene med druk og knust hjerte, Opholdet på syndssygehospitalet Kleppur, helt indtil han fløj sin død i møde. Med kaotiske tanker og poetiske indslag fortæller Paul hans livshistorie fra start til ende, for som han selv siger:

"Ingen burde skrive sine erindringer, før hans liv er forbi."



Anmeldelse:

En skizofren mand fortæller om hans liv, til og med hans død.

Før jeg læste bogen, tænkte jeg, at det lød som et interessant og spøjst koncept, og hvordan kan det egentlig lade sig gøre at fortælle om sin egen død?


Det er rent faktisk ikke Paul, der selv har skrevet bogen, men derimod hans bror Einár. I bogen er jeg-fortælleren Paul, og hans fortællinger er hverken bundet af tid eller sted, så han fortæller både om sin fødsel og død.


Før jeg læste, havde jeg også nogle fordomme om at, hele fortællingen ville være fyldt med kaos, forvirring, hallucinationer og vildskab. Imod mine forventninger kredser store dele af historien om normale ting, som familie, kæreste og venner. Der er hele tiden en balance mellem det normale og det sindssyge, og jo længere man kommer i bogen, jo mere kommer balancen i uro.


Vi kender fra starten af, fortællingens destination, nemlig Pauls død, så ens fokus ligger derfor ikke ved slutningens spænding, men derimod i processen derhen. Og tro mig det er en interessant proces.

Processen indeholder et mangfoldigt og farverigt persongalleri, som er en lige så stor del af Pauls liv som han selv er. En stor del af Pauls livshistorie bliver fortalt igennem beskrivelserne af menneskerne omkring ham. Hans familie, hans venner og andre mennesker der har efterladt et imprint på hans liv.


Sproget var noget af det jeg elskede højst ved "Universets engle". Hele bogen glitrer med smukt billedsprog og poetiske indslag, heldigvis uden at blive alt for knudret og uforståeligt.


Kan klart anbefales hvis du leder efter noget nyt, anderledes og helt aldeles unikt. Bogen har vundet Nordisk Råds Litteraturpris i 1995, og har været enormt rost. Jeg ville klart sige, at der er mening i galskaben.


Tak fordi du læste med!

Vickytik

  • Pinterest
  • Instagram
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now