Skildpadder hele vejen ned | BOGANMELDELSE

Opdateret: maj 22

Bedømmelse: 💗💗💗🖤🖤

For alle dem der kan lide realistiske ungdomsromaner med fokus på psykiske sygdomme.

Resume:

På overfladen ser Aza Holmes' liv roligt ud. Nogen ville endda kalde det kedeligt. Hun går i gymnasiet, ser tv med sin mor og hænger ud med hendes bedsteveninde Daisy, på deres go-to cafe Apple Bees.


Men under overfladen dealer Aza med nogle ting. Sådan VIRKELIG dealer med nogle ting. Hun har OCD, angst og så er hun absurd bange få at få C. diff., en sygdom hun kun kender til på grund af Wikipedia. Hendes tanker beskriver hun som spiraler, der går så dybt ind i hende selv, at hun til sidst ikke kan finde hoved og hale i noget. Hun føler sig som en slave til sine tanker, som om det ikke er hende selv der styre hendes liv.


I Aza's hjemby Indianapolis kommer nyhederne ud at Aza's gamle vens far er eftersøgt for svindel. Dusøren for at have informationer om svindeleren er det der for Daisy til at hive Aza med ind i efterforskningen, og tvinge hende til at snakke med hendes gamle ven Davis. Følelserne mellem Davis og Aza er fra starten af mere end venskabelige, men Aza er ikke en ordinær pige, så selvfølgelig er hendes kærlighed heller ikke ordinær.


Anmeldelse:

Fortællingen om Aza skriger: "SÅDAN HER KAN ENS LIV OGSÅ VÆRE!"

Skildpadder hele vejen ned er et Realitycheck, for alle os der glemmer, at alle ikke lever på samme måde som en selv, også selvom det kan se sådan ud på overfladen.

Man kommer helt tæt på Aza, og ser både det grumme og det grimme ved at lide af ekstrem OCD og angst.


Bogen er også god til at vise, at selv hvis du ikke er diagnoseret med noget som helst så er livet heller ikke altid nemt.


Tag Daisy som et eksempel. Hendes tilstedeværelse er altid til at mærke - hun er en højtlydende energisk bombe af ideer og mål, men på mange måder bliver hun overset af både Aza og hendes familie, og hun kæmper for at bryde ud af de tøjler som hendes families økonomi har lagt på hende.


Davis er også en karakter vi kommer tæt på i historien. Han har levet livet som millionær, med alt det Daisy aldrig har fået og mere til, men hans forhold til hans far er knap nok eksisterende. Davis er vild med astronomi, da det er en måde at få hans tanker så langt væk fra hans eget liv som overhovedet muligt.


Bogen er ikke en Sherlock Holmes genfortælling, og mysteriet-delen er der ikke lagt særlig meget vægt i. Jeg er vild med mysterier, så det gjorde mig ret ked af det da jeg kun var ca. 15 sider fra at være færdig med bogen, og Aza og Daisy stadig kun havde fundet 2 spor.


Skildpadder hele vejen ned er den realistiske ungdoms roman du har ledt efter hvis...

  • Du gerne vil se livet gennem øjnene på en person med en psykisk lidelse. At læse om psykiske lidelser er ikke for alle, man kan nemt komme til at sige: "Hvorfor kan hun ikke bare snappe ud af det? det er jo noget værre bøvl!" Men realiteten er at der ikke er noget "bare" i psykiske lidelser, og det er en langsom process som ikke altid har en endelig slutning, som bogen så fint viser.

  • Du godt kan lide at dvæle over store filosofiske spørgsmål. De filosofiske tanker er et træk du finder i stort set alle John Greens bøger. Det kan godt blive lidt urealistisk at teenagere tænker SÅ mange filosofiske tanker, men tankerne er gode til eftertanke.

  • Du er tålmodig. Når man læser om en person med OCD, så er der MANGE gentagelser, og det skal man have tålmodighed til at læse.

Tak fordi du læste med!

Vickytik

  • Pinterest
  • Instagram
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now