Prince charming| BOGANMELDELSE

Bedømmelse: 💗💗💗💗🖤

For dig som har brug for en super cute og humoristisk bog, der kræver INGEN brainpower.

Resume:

Din søster er lige blevet forlovet med prinsen af Skotland, og du er nu inviteret hen på slottet over sommerferien. Et slot der er tilholdsstedet for utallige lækre, rige og charmende fyre. Hvad siger du til det?


Daisys svar var GLEM DET! Men med noget pres fra hendes forældre og hendes søster sidder hun nu i et fly på vej til Skotland.


Daisy's hovedformål med turen er

1) at holde sig udenfor paparazziernes radar.

2) at lære hendes kommende familie at kende.


Desværre har den royale familie ikke fået meddelelsen om at turen skulle være en hyggelig familie sammenkomst, og Daisy bliver derfor mødt af fine adelige med næserne i sky, og et ansigtsudtryk der siger "Hvorfor skal de pokkers amerikanere være her."

Ikke nok med det, så bliver Daisy også konstant og hele tiden indblandet i de skandaler prinsens lillebror og hans venner laver - Noget som paparazzierne nyder godt af.


Daisys konklusion på det hele: De er allesammen bindegale. Dog er hun ikke løbet skrigende bort endnu, og specielt ikke fra en bestemt charmerende fyr.


Anmeldelse:

Hvis en chickflick var en bog, så ville prince charming være resultatet.


Historien om Daisy der bliver malplaceret i blandt de rigeste og fineste adelige er en super sjov fald på halen komedie. Daisy er lidt klumset og akavede, men også fuld af karisma. Hun siger som regel det første der dukker op i hendes hoved, og hun er ikke bange for at komme med nogle jokes eller spydige kommentarer. Det var utroligt underholdende at se de royales skandaløse verden igennem hendes øjne, en 10/10 hovedperson.


Hovedkonflikten var en smule tynd. Den handlede overordnet set bare om at den royale familie skulle oprette en perfekt facade, og for guds skyld undgå at nogle som helst rygter eller skandaler kom i pressen. Daisy var selvfølgelig ufattelig dårlig til at undgå pressen grundet hendes klumset og rapkæftet persona - Lad os bare sige at hun blev pretty much bombarderet af pressen.

Romancen i bogen var en fjender-til-elskere slags romance, der startede med bitre skænderier og endte med en moderne udgave af "de levede til deres dages ende".

Dialogerne mellem Daisy og hendes crush var skønne at læse, især i deres fjende stadie, hvor de spydige kommentarer fløj frem og tilbage i et slags aggressivt spil ping pong.


Prince charming er det moderne prinsesseeventyr, der inkluderer hele den royale pakkeløsning: lækre prinser og adelige, overdådige selskaber med ekstravagante kjoler, royale intriger og rygter. Det er en morsom page-turner, som man nyder fra første til sidste side.


Tak fordi du læste med!

Vickytik

  • Pinterest
  • Instagram
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now