Mine Top 6 Bøger til 2020 | LÆSE LISTE

Er mere læsning dit nytårsforsæt? For så er vi to.

Jeg har besluttet, at 2020 bliver mit ultimative læse år!


Med sådan et mål kommer selvfølgelig også en plan. Min plan er, at skærer 30 min ud af min hverdag, formentlig om aftenen lige før sengetid. Så farvel åndsvage kattevideoer på YouTube, eller hvad jeg ellers bruger mine aftener på, for nu er det tid til at læse.

Her er min liste over de 6 første bøger, jeg vil læse i 2020. Listen bliver en guide til mig selv de første par måneder af året, og forhåbentlig kan den også give dig noget Inspiration til din egen læse liste.

1. Eksil - af Jakob Ejersbo

Den første bog på listen er en lidt træls en, ikke fordi den nødvendigvis er dårlig, men bare fordi det er tvangslæsning beordret af min dansk lærer.

Eksil handler om pigen Samantha der bor på en kostskole i Tanzania. Sprut, sex og mangel på omsorg er dominerende temaer i bogen.


Personligt syntes jeg, at bogen lyder alt for problemtung til min smag, men nu må jeg vente og se, måske overrasker den mig.


2. Døden bag portene - af Sabaa Tahir

Døden bag portene er tredje bog i Det Ulmende Oprør-serien. Jeg sluttede på side 200 i Døden bag portene da 2019 sluttede (præcis halvvejs). Det betyder, at jeg selvfølgelig skal læse bogen færdig her i 2020, og se hvordan det hele slutter.

Jeg glæder mig til at læse videre i denne fantastiske fantasy historie, der tager sted blandt hede ørkener, brutale imperier og magiske skove. Jeg håber, at tredje bog bliver lige så tryllebindende som første og anden.


Hvis du vil høre mere om den første bog, så kan du læse min anmeldelse her.


3. Grisha - af Leigh Bardugo

Grisha er den nyeste lille baby til min bogfamilie, og hvor er jeg spændt på at læse den!

Jeg læste duologien Six Of Crows af Leigh Bardugo for et par år siden, og den var helt fantastisk på sådan en farlig og mystisk måde. For nyligt fandt jeg ud af, at serien Grisha var en slags forhistorie til Six of Crows, så naturligvis måtte jeg få fingrene i den.


4. There's something about Sweetie - af Sandhya Menon

Jeg kender intet til plottet eller karaktererne i denne bog. Det eneste jeg ved er, at den er efterfølgeren til den romantiske og komiske roman When Dimple met Rishi.


1'eren gav arrangeret ægteskab en lykkelig slutning på en virkelig komisk, romantisk og utraditionel måde, så jeg er spændt på at se, hvad 2'eren kan byde på.


Jeg håber, at There's something about Sweetie kan leve op til det ekstremt høje niveau af charme og fluffyness som 1'eren satte. Den indiske kultur håber jeg også bliver viderebragt til 2'eren, da en globetrotter som jeg, elsker at få indblik i nye kulturer.


5. Fangirl (på tysk) - af Rainbow Rowell

Jeg har længe ønsket at læse en bog på tysk, men har aldrig følt mig sikker nok til faktisk at gøre ønsket til virkelighed, men nu er det altså på tide.


På min sidste tur til Hamborg købte jeg en af mine mest højtelskede bøger... nemlig Fangirl. Jeg tænkte, at den bekendte historie ville give mig lidt hjælp, med at kæmpe mig igennem alle de knudrede tyske vendinger. Det ville i hvert fald være über cool, hvis jeg klarer det!


6. A Court of Frost and Starlight - af Sarah J. Maas

A Court of Frost and Starlight er den afsluttende novelle til Sarah J. Mass' populære serie: A Court of Thorns and Roses. En serie der er populær af god grund. Den er super action-packed, hvor intet mindre end landets undergang er på spil... og når jeg siger land, så mener jeg ikke lille kedelige Danmark, nej, jeg mener et land splittet op i en magisk og en ikke magisk halvdel, hvor den magiske halvdel bliver styret af magtfulde leder der konstant indgår i intriger.

Ud fra anmeldelser jeg har læst hist og her, har jeg fået en fornemmelse af, at A court of Frost and Starlight er en rolig historie, der fortæller om hovedkarakterenes liv efter det store slag, der foregik i tredje bog.


Det bliver skønt at se nogle af mine yndlingskarakterer igen, også selvom det er under knap så spændingsfyldte forhold.


Læs også: Harry Potter Fashion.

Mangler du mere inspiration til din læse liste? Så tjek alle mine bog-relaterede opslag her: Date en bog.


God læse lyst!

- Vickytik

  • Pinterest
  • Instagram
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now