Det Ulmende Oprør | BOGANMELDELSE

Opdateret: 22. dec. 2019

Bedømmelse: 💗💗💗💗💗

Til alle dem der elsker fantasybøger fyldt med gåder og profetier.


Det Ulmende Oprør er en serie, hvor du kun behøver at bladre en enkelt side, før du bliver suget ind i et brutalt og samtidig fortryllende univers skabt af forfatterinden Sabaa Tahir.

De tre hovedkarakterer man følger gennem serien er Laia, Elias og Helena. Tre vidt forskellige karakterer, hvis eneste fælles træk er en sprudlende viljestyrke, som ikke kan brande ud.


I imperiets kastesystem er Laia en lærd ung pige, som vil gøre alt for at redde sin fængslet bror. Elias og Helena er udvalgte til at blive masker, imperiets farligste soldater, og deres uddannelse er snart slut. Elias udtænker flugtplaner, så han kan slippe for den fremtid, der er planlagt for ham. Hvad han ikke ved er, at hans flugtplaner kommer til at involvere den unge Laia, og kommer til at påvirke hans venskab med Helena resten af hans liv.

Jeg er fuldkommen betaget af Sabaa Tahirs serie. Den har absolut alt, man kunne ønske sig fra en fantastisk fantasybog.

- Fascinerende karakterer. Tjek.

- Magiske elementer. Tjek.

- Et super velopbygget univers. Tjek.

- En smule romance til mit lille sukkersøde hjerte. Tjek.

- Et plot der holder dig oppe på tæerne hvert eneste kapitel. TJEK!

Jeg håber du snart får fat i det Ulmende Oprør, og hvis du allerede har, så ved du hvorfor jeg er så oppe at køre over denne serie.

Tak fordi du læste med!

- Vickytik

  • Pinterest
  • Instagram
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now